onsdag den 8. januar 2014

Windows 8

Ældre Sagen, Hobro har købt 3 bærbare computere, som EDB-banden kan øve sig på. Når man i dag køber en pc, følger Windows normalt med, og nu hedder versionen Windows 8.

Denne nye udgave af styresystemet ser meget anderledes ud sammenlignet med de Windows-versioner, vi har været vant til at bruge, men inden man bliver alt for forskrækket, skal man lige slå koldt vand i blodet, for det er kun Windows, der er ændret.

Internet, Word , mail, Nem-ID m.m. er stadig det samme, så når man først har fundet frem til sine programmer, er der ikke sket alverden.

EDB-banden er nu gået igang med at sætte sig ind i Windows 8. Det nye system er også lagt ind på de maskiner, vi bruger på biblioteket. Dette er sket, fordi vi gerne vil have maskiner, der ligner den maskine, man køber i dag.

PS: For min skyld kunne man gerne have beholdt den tidligere udgave af Windows. Jeg havde det, jeg har brug for, men der er noget, der hedder udvikling, og så er det lige, at jeg må spole tilbage i hukommelsen og genkalde mig de begejstringer over noget nyt og bedre, jeg har fået lov til at opleve. Nu skal jeg huske at, jeg ikke vil være en af de gamle, der i Muppet Show sad på balkonen og brokkede sig over alt og alle.

/-ek

Ingen kommentarer:

Send en kommentar