lørdag den 10. maj 2014

Kopier og sæt ind

Der er rigtig mange informationer på nettet, og nogle gange vil man gerne have det på tryk. Så kan man skrive web-siden ud på sin printer, og det kan være godt nok,

men

der kommer nok en masse med, som man ikke har brug for. Det fylder, og det koster dyrebart blæk. Derfor er det mange gange bedre bare at kopiere det, man skal bruge fra hjemmesiden og sætte det ind på en ny side i Word.

Eksempel
Jeg har på happydays.nu bestilt et par overnatninger i Berlin. Jeg kopierer nogle fakta om hotellet. Jeg googler og finder nogle seværdigheder, jeg vil besøge. Her kopierer jeg åbningstider og adresser. Så roder jeg videre på nettet og finder måske andet interessant, som jeg skal huske. Igen er det kopier og sæt ind.

Fidusen er kun at kopiere det, man har brug for.
Udskriver man revl og krat, bliver det til mange sider, hvis indhold man alligevel ikke kan rumme i sit lille hoved, og har man "Turen går til Berlin" med, er der jo ingen grund til at medbringe de samme informationer på print.

PS: Et stykke papir og en kuglepen er forresten stadig en mulighed, og den er lige ved hånden.

www.happydays.nu er et firma i Frederikshavn, som jeg har brugt flere gange. Kvalitet og pris er i orden.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar